DanmarkSverige
Print
System Sirius giver overblik med et klik

System Sirius giver overblik med et klik

Hvordan får man overblik over indeklimaet i flere tusinde kvadratmeter kontorlokaler, butiksarkader eller måske flere bygninger, uden at slide sålerne af skoene? Med System Sirius er overblikket kun få klik væk.

Tidligere var den eneste måde, hvorpå man kunne konstatere, om et system virkede optimalt, at gå bygningen igennem - sådan helt bogstaveligt. Sådan er det ikke mere.

Intelligent overblik samlet på ét sted
Netavents System Sirius er et intelligent overvågningssystem, der giver nemt overblik over store anlæg fra ét centralt sted. Gennem moderne software er det muligt at overvåge og tilpasse varme, køling og ventilation i store bygninger eller sågar i flere bygninger på en gang. Kommunikationen kan ske over internettet. så anlæggene kan være geografisk spredt.

Fordelene ved et centralt system er mange. Fremfor alt giver det overblik, driftoptimering og ikke mindst et væsentlig lavere energiforbrug.

3d_sirius.jpg

Tilslutningsmuligheder og varslinger
Sirius er et af de mest moderne CTS-overvågningssystem på markedet med mange tilslutningsmuligheder, både til eksisterende og helt nye anlæg.

Sirius er desuden et intelligent system, der automatisk giver varslinger om nødvendige reparationer og service. Hvis man ikke er tilkoblet systemet, kan alarmer afleveres på email og sms. Alle driftoplysninger dokumenteres i en central systemlog, der efterfølgende kan bruges til fejlfinding og optimering.

Sirius er uden brugerlicenser og kan installeres på en hvilken som helst Windows-pc. Sproget er dansk, og skærmbillederne opbygges i tæt samarbejde med de fremtidige brugere, så systemet bliver så intuitivt at anvende som muligt. 

Klarhed 

System Sirius samler trådene og gør det muligt at overvåge og regulere flere anlæg fra en central computer.
 

 
 

Kontakt

Salgschef Jesper Midtgaard
Tlf. 44 36 03 11,

 
Netavent A/S Rolighedsvej 53 DK-3500 Værløse Telefon 44 98 13 00
© Netavent A/S 2010