humiSonic Ventilation

Egenskaber

• Adiabatisk befugter til kanaldistribution
• Ultralydsteknologi med høj forstøvning af vandpartikler (1 μm dråbestørrelse)
• Energibesparende teknologi med lavt strømforbrug
• Høj reguleringsnøjagtighed, ±1 % RH
• Opfylder de højeste hygiejnekrav – velegnet til tekniske eller medicinske miljøer
• Driftsikker løsning – enkel service og betjening
• Fleksibel regulator med understøttelse af Modbus RTU
• Kapaciteter: 2,4 / 4,8 / 7,2 / 9,6 / 14,4 / 18 kg/h

Beskrivelse

humiSonic Ventilation er en ultralydsbefugter beregnet til kanaldistribution via ventilationssystemer. Ultralydsteknologien muliggør befugtning med ekstremt fine aerosolpartikler (1–5 μm), da processen danner en fin vandtåge, som absorberes direkte af luftstrømmen. Denne egenskab sikrer hurtig fordampning af de forstøvede vandpartikler og modvirker uønsket kondens.

humiSonic tilbyder et højt kontrolniveau ved regulering af temperatur og luftfugtighed (±1 % fra setpunkt). Enheden har et lavt strømforbrug og giver maksimal energibesparelse sammenlignet med dampbefugtning. Kombineret med CARELs markedsledende teknologi er ultralydsløsningen både effektiv, driftssikker og alsidig.

Produktet består af to enheder: en befugtningsdel, som monteres i kanalsystemet, samt et separat el- og styreskab, der leveres i master- og underenhedsudførelse. Befugtningsdelen udnytter kanalens lufthastighed og kræver en luftmængde med en hastighed på minimum 1,5 og op til 3,0 m/s gennem befugteren. For fuld absorption i luftstrømmen kræves en lige kanalstrækning på minimum 60 cm efter befugteren.

Det kombinerede el- og styreskab vægmonteres uden for kanalsystemet og strømforsyner befugtningsdelen. Masterenheden har indbygget kontrolpanel med LCD-display og kan anvendes som selvstændig enhed med hygrostat eller suppleres med et styrekort til tilslutning til en hygrostat eller et overordnet styringssystem, eksempelvis et BMS. Ekstern styring sker via enten Modbus RTU eller analogt styresignal. Et bredt udvalg af tilbehør muliggør enkel og sikker drift gennem automatisering, tilpasning til specifikke anlægsbehov samt skalérbarhed via master-/underenhedsprincippet. Én masterenhed kan styre op til tre underenheder.

 

humiSonic er velegnet til:

• Renrum, hospitaler og farmaceutiske produktionsmiljøer.
• Industri – tekstil-, trykkeri- og papirindustrien.
• Bolig- og offentlige miljøer – indkøbscentre, kontorer, museer og biblioteker.
• Datacentre, elektronikproduktion, kølerum eller andre applikationer med fordampningskøling.

 

humiSonic kan også leveres i en version til rumbefugtning. For mere information, se humiSonic Direct.


Kapaciteter

• 2,4 / 4,8 / 7,2 / 9,6 / 14,4 / 18 kg/h

 

Tilbehør
Der findes et komplet udvalg af tilbehør til produktet, eksempelvis temperatur-, fugt-, luftkvalitets- eller kombinationsfølere (temperatur og fugt) til rum- eller kanalmontering samt versioner til digital (RS485) eller analog (0–10 V eller 4–20 mA) tilslutning. Kontakt vores salgsafdeling for specifikke behov.

Eksempler på andet tilbehør:

• Kort til masterenhed for direkte tilslutning til styringssystem via RS485-interface.
• Komponenter til overvågning af oversvømmelse (FLOS).
• Flowføler (TAM).

 

Udskiftningskomponenter

Piezoelektrisk transducer (serviceinterval: 10.000 timer)


Installation
humiSonic Direct er beregnet til installation i kanalsystemer eller luftbehandlingsaggregater (AHU). Enheden tilsluttes det eksisterende ventilationssystem, som distribuerer aerosolpartiklerne til de ønskede områder. For korrekt funktion er det vigtigt, at kravene til lige kanalstrækning og lufthastighed overholdes. For at sikre korrekt funktion bør enheden tilsluttes et vandbehandlingssystem (WTS), som afmineraliserer vandet ved hjælp af omvendt osmose. Direkte tilslutning til den eksisterende vandforsyning anbefales ikke. Komponenter til tilslutning af vandtilslutninger er ikke inkluderet i leverancen. Enheden kan suppleres med et styrekort (tilbehør) til ekstern regulering. For yderligere detaljer vedrørende montagekrav, tilslutning af el og styring samt driftskonfiguration henvises til produktets installations- og brugermanual nedenfor (PDF-format, engelsk).

 

Drift / Vedligeholdelse
Indbyggede funktioner som periodiske skyllecyklusser og fuldstændig vandtømning kombineret med kvalitetskomponenter i rustfrit stål samt en løsning uden recirkulation af vand bidrager til driftssikker funktion og enkel vedligeholdelse. Produktet bør suppleres med et vandbehandlingssystem (WTS), hvilket sikrer en levetid på 10.000 timer for udskiftningskomponenter. Produktets serviceinterval afhænger direkte af forsyningsvandets kvalitet og enhedens driftstid. Vedligeholdelse må kun udføres af kvalificeret personale.